Hvordan musik fører mennesker sammen under corona pandemien

”Musikken er månelyset i den skumle nat”. Disse ord fra den berømte tyske forfatter Jean-Paul Richter er mere aktuelle end nogensinde; de kunne ligeså vel være blevet skrevet i går. Hos Percussion Play håber vi, at i alle passer på jer selv og hinanden i disse hidtil usete tider.

På trods af det kaos vi alle befinder os i, er der gudskelov flere mennesker der finder inspirerende og stærke måder at være sammen på, selvom man er fysisk adskilt. Videoer fra hele verden spredes i øjeblikket, af naboer der oplever sammenhold gennem musikken.

I Danmark sidder vi fredag aften i vore stuer og ser DR der inviterer fællessang hver for sig og vi opfordres til at åbne vinduerne og synge og spille for sine naboer.

I Italien ser vi blandt andet, at mange af dem der er i karantæne eller har valgt at isolere sig selv, mødes på afstand for at synge, danse og spille musik sammen fra deres respektive hjem og altaner. En særlig video fra Siena i Italien viser hvordan en hel gade samles om folkesangen ”Canto Della Verbena”. Denne sang er blevet sunget gennem flere generationer, og er blevet noget nær en temasang for byen de senere år.

Andetsteds i Italien ser vi hvordan musik bliver ved med at oplive en ellers kedelig hverdag i karantæne. Et klip fra Torino viser adskillige mennesker i sidestillede lejligheder stå på deres balkoner og synge og danse til den berømte sang af Los Del Rio’s ”Macarena”.

Et klip fra Napoli viser flere fodboldfans stå på deres balkoner og synge det lokale fodboldholds hymne ”Un Giorno All’improvviso”.

I Sicilien mødes flere mennesker hver for sig på deres balkoner med medbragte musikinstrumenter, og spiller velkendte sange.

I Firenze fyldes luften af lyden fra en opera, der kommer fra en mands balkon; I Roccascalegna samarbejder saxofonister på tværs af deres balkoner. Ja, listen fortsætter…

I den spanske hovedstad Madrid flyder lyden af klappen og fløjten gennem gaderne; i Storbritannien live-streamede en musikgruppe kaldet ’Ragdolly Annas’, musikalske aktiviteter til børn og familier der havde selvisoleret sig. Normalt er de vant til 25-35 seere, men denne gang sad der ikke mindre end 2.000 børn og så med. Også i Danmark, Italien og Storbritannien fulgte flere mennesker med i gruppens stifter, Anna Varone-Johnsons sang, fra hendes egen stue.

I Dublin har vi set U2 forsangeren Bono dele skitsen til en sang på Instagram kaldet ”Let Your Love be Known”. Bono skrev sangen en time før han offentliggjorde den på Instagram, er en hymne til alle dem som ”kæmper og stadig synger”, og til det sundhedspersonale som står i frontlinjen. Bono var blevet inspireret af netop de eksempler der er blevet nævnt for oven, og besluttede sig for at dele sin egen sang.

Da myndighederne rundt om i verden tager flere og flere drastiske tiltag for at beskytte deres befolkning, og da selvisolering og karantæne bliver mere og mere normalt, er det – nu mere end nogensinde før – vigtigt at finde nye og innovative måder at forblive kreativt forbundet med hinanden.

Der skal lyde en kæmpe tak fra alle os i Percussion Play, til det sundhedspersonale der verden over arbejder for at holde vores verden sammen, og som kæmper med næb og klør for at overvinde denne virus.

Pas på jer selv. Bliv hjemme. Vask jeres hænder.

600x600 Talk Tubes Boy
Percussion Play lancerer helt nyt lydelement - Talk Tubes

Percussion Plays Talk Tubes giver brugerne mulighed for at tale eller hviske sammen, med helt op til 50 meters afstand. Talk Tubes på legepladsen eller...


Messe Bella centret 2019
Skolelederne møder musikken

Skoleledernes årsmøde 2019 blev en kæmpe succes på #stand121.

Percussion Play var klar med et bredt udvalg af udendørs musikinstrumenter til demonstration...


Have&Landskab19
Danmarks Premiere på Floor Piano!

Kom og besøg os på Have & Landskab 2019!

Percussion Play Danmark Aps udstiller på HL'19 stand F034.

Percussion Play udendørs musikinstrumenter...