Plads til Musik og Bevægelse
Vorgod-Barde Skole har taget det første skridt mod at skabe en musikalsk legeplads med deres nyerhvervede Bongos Tromme. Èn af skolens lærere, Tinna, deltog i Percussion Plays lodtrækning under Lærfest24 og vandt instrumentet, som nu står flot placeret på skolens udeareal. Placeringen, som ligger tæt på skolebygningen, SFO’en og pavillonen, hvor førskolebørnene opholder sig, blev valgt med omhu.
”Vi har valgt en placering med god plads, så vi kan udvide med flere musikinstrumenter i fremtiden. Det giver mulighed for at tage musikundervisningen ud i naturen og skabe nye oplevelser med musik i et andet rum,”
En fremtid med flere muligheder
Skolen har store ambitioner om at udvide deres musikalske udearealer og er allerede i gang med at indsamle midler til en større musikalsk legeplads. Derudover samarbejder skolen med Ringkøbing-Skjern Musikskole, som jævnligt besøger skolen. ”Det passer perfekt med at få musikken ud i udearealet,” afslutter Tinna.
Med deres første musikinstrument på plads ser Vorgod-Barde Skole frem til at skabe en endnu mere inkluderende og kreativ skolegård, hvor musik og bevægelse kan gå hånd i hånd.