Verdensførende leverandør af udendørs musikinstrumenter
Percussion Play er en kreativ producent af udendørs musikinstrumenter. Vi er fast besluttet på at tilføje harmoni, sjæl og energi til rummelige og tilgængelige udendørs miljøer i hele verden. Med over 20 års erfaring i branchen, har holdet i Percussion Play ét mål for øje. At lede markedet i innovative udendørs musikløsninger, tilgængelige for alle.
En rigtig familievirksomhed

Lars
- Grundlægger
Som pædagog og grundlægger af Percussion Play Danmark har jeg altid haft fokus på, hvordan musikken kan bringe mennesker sammen på tværs af forskelligheder og forudsætninger. Mit arbejde handler ikke kun om musikinstrumenter, men om at skabe en fælles oplevelse, hvor alle, uanset baggrund eller evner, kan være med. Jeg er passioneret omkring at finde kreative løsninger, der gør vores udendørs rum tilgængelige og inspirerende for alle. Det, der driver mig hver dag, er at se, hvordan vores musikinstrumenter ikke kun skaber glæde, men også skaber forbindelse mellem mennesker.

Jacob
- Ejer
Som ejer af Percussion Play Denmark brænder jeg for at skabe noget, der virkelig gør en forskel for mennesker. Jeg har altid haft en naturlig evne til at forstå, hvad der skaber værdi for andre, og det er en styrke, jeg bruger hver dag. Det bedste ved mit arbejde er at se, hvordan vores musikinstrumenter kan forvandle udendørs rum til steder, hvor glæde og kreativitet får frit spil. At være en del af den proces – fra de første idéer til det færdige resultat – er noget, jeg aldrig bliver træt af.

Kirsten
- Sundhedsfaglig konsulent
Som uddannet sygeplejerske har jeg altid brændt for at sikre, at ingen står udenfor fællesskabet. Mit mål er at skabe rum, hvor vi passer på hinanden og giver plads til alle – uanset baggrund eller forudsætninger. Gennem udendørs musik forenes trivsel, glæde og fællesskab. At se disse møder mellem mennesker blomstre, giver mig en dyb følelse af mening og glæde i mit arbejde.




Et univers af leg, kreativitet og fællesskab.
Percussion Plays udendørs musikinstrumenter forener mennesker gennem musikkens glæde – uanset alder eller forudsætninger.
Lad os spille sammen og styrke forbindelserne på tværs af generationer.
Hvorfor vi stiftede Percussion Play Denmark
Under en rejse i USA gik vi en dag gennem byen Sedona i Arizona, da vi pludselig hørte de mest fantastiske toner fra et instrument, vi aldrig før havde oplevet. Bløde, skønne lyde fyldte luften. Vi fulgte lyden og fandt nogle utroligt smukke musikinstrumenter på et lille torv, hvor et barn og en voksen stod og spillede. Ingen af dem havde tidligere spillet et instrument, men det var ingen hindring her – musikken flød bare. Vi var målløse! Det var magisk at se, hvordan man uden forudsætninger kunne skabe noget så smukt.
Da vi kom tilbage til Danmark, tog vi straks kontakt til producenten i England og fik demonstreret hele den fantastiske produktserie. Endnu en gang oplevede vi den samme magiske følelse som i Sedona – og vi var solgte!
Vi vidste, at dette også burde være en mulighed for alle at opleve, og derfor blev Percussion Play Denmark stiftet. Det blev starten på vores eventyr med at bringe musikken ud til andre, og det har været en stor glæde for os lige siden. At se, hvordan musikinstrumenterne bliver modtaget med lige så stor begejstring, som vi selv føler for dem, er noget, vi aldrig bliver trætte af!
Unikt design med produktion i UK
I vores designproces kombinerer vi kreativitet, musikalsk ekspertise og teknisk viden for at sikre, at hvert instrument leverer den bedst mulige lyd, æstetik og holdbarhed. Vores designs er skabt med fokus på tilgængelighed og inkluderende leg, så alle kan være med.
Hvert instrument fremstilles i hånden på vores fabrik i England og eksporteres til over 52 lande verden over. Vi sætter en ære i at løse hver opgave med omhu og dedikation – uanset om dit udendørs område eller budget er stort eller småt, har vi en skræddersyet musikløsning til dig.