Valsetorvet i Frederiksværk

Valsetorvet er det lille torv midt i Nørregade, hvor der er forbindelse op i skoven og ned mod Skjoldborg. Det har fået nyt liv i efteråret 2015. Det ny Valsetorv er aktiv for alle borgere, og på Valsetorvet stilles der særligt skarpt på de mindste Frederiksværkere.

Valsetorvets historie Frederiksværk er fuld af industrihistorie, men lige præcis Valsetorvet er ikke opstået fordi en fabrik er nedlagt. Nørregade er anlagt som byens nye hovedgade efter Strandgade. I Nørregade var alle byens funktioner bager, slagter, apotek, garveri, nøglemager, pottemager, hattemager og mange andre. Gaden blev hovedgade i starten af 1900-tallet. Valsetorvet er opstået tilfældigt ved en brand og efter branden er pladsen friholdt for byggeri. Det er heldigt for den rekreative by i dag. Netop på det her sted er der et vigtigt kryds mod skoven og mod Skjoldborg, gymnasiet og fjorden.

Valsetorvet er stålsat I november 2015 var det stålsatte Valsetorv færdigt. Det er blevet til et attratktivt sted at holde en pause. Børn kan udfolde sig her, være aktive og lege fortællingen om Frederiksværk ind. Der kan leges på trapperne ned til kanalen, klatres på halvkuglen, spilles musik på lydsøjlerne eller leges på miniatureudgaven af Frederiksværks kanalstruktur. Lions Frederiksværk har givet 80.000 kr. til legelementerne på pladsen. Til de voksne bliver der sydvendte bænke, en vandpost og muligeden for at komme helt tæt på kanalen. Pladsen skal gøre indkøbsturen i Nørregade endnu mere spændende, når man lige skal lege med kanalerne eller tage et hvil og nyde kanalens stille vand.

Kilde: https://staalsatby.dk/byrum/valsetorvet

Percussion Play har leveret Emperor Chimes til projektet.